Ugens hund

For at lære hinanden lidt bedre at kende her i klubben har vi taget et tiltag, med ugens hund, eller hvornår vi lige har nyt at opdatere. Her vil der være mulighed for at præsentere sig selv lidt, samt den hund som nu engang er udvalgt til ugens hund. Her kan skrives alt fra sjove hverdags situationer til konkurrence ambitioner. Begrænsningerne er kun dig selv.

Send en mail med en tekst og et billede af din hund til nedenstående mail adresse, og vi vil løbende, opdatere hjemmesiden med "ugens hund".

mailto:sys.mortensen@hotmail.com

Lidt om ugens hund & ejer: for December

Lassie - ejes af Charlotte Fischer

Lassie kom til os i august 2007 – på det tidspunkt var han 1 ½ år. Han havde boet meget isoleret og havde ikke haft det så godt – hverken fysisk eller psykisk. Han var ikke socialiseret og kunne stort set ingen kommandoer. Men vi tog kampen op gik på med krum hals for at få en ”normal” hund ud af Lassie. Vi havde valgt en voksen hund, da vi i forvejen har en Border Collie tæve som på det tidspunkt var 3 ½ år og hun havde (og har) det meget vanskeligt med andre hunde.

 

Vi startede med at få Lassie kastreret og så gik vi ellers i gang med udfordringen: Socialisering, gå i snor!, hundeleg, lydighedstræning og selvfølgelig AG træning. I starten var det lidt svært, da Lassie slet ikke var focoseret på mig og han havde svært ved at koncentrere sig. Men langsomt gik det fremad og i forået 2009 startede vi så vores AG stævne karriere.

 

Efter de sædvanlige begynder vanskeligheder gik det støt og roligt fremad. Lassie er ikke jordens hurtigst hund men han er fantastisk stabil. Han river stort set aldrig ned og i løbet af første stævne sæson var vi i klasse 2. I det forgange stævne år er vi så rykket op i AG3 og mangler 1 pind i SP2.

 

Vores mål for næste år er at få sidste oprykningspind i SP2, få løbet nogle klasse 3 baner og så at få en kvalifikation til DM – det kunne være sjovt.

 

Uden for AG banen er Lassie den største hyggehund som findes. Han er meget social og elsker at slænge sig i stuen foran tv’et sammen med os menensker. Hvad vi ser i tv, ser han også. Han elsker at se tegnefilm og dyrefilm. Det sjove er, at han faktisk ser RIGTIG med og han kan også blive bange for ting som han ser – f.eks da vi så filmen Avartar pep han pludselig og sprang op i sofaen til os da den store farlige fugl dukkede op på skærmen. Så skulle han lige trøstes lidt. Eller hvis der en jagtfilm på dvd’en og et dyr bliver skudt, så går han sin vej – ikke pga af skud lyden, men når dyret dør – det syntes han er uhyggeligt!

 

Lassie ”snakker” også meget – der er næsten altid lyd på ham når vi leger, når han ser tv eller når vi hygger.

 

Lassie har lige fået en ny super legekammaret, idet min søster Marianne har fået Møller – en border collie på er knap 1 ½ år – det er han glad for. De de andre hunde (tøserne) i familien, gider ikke rigtigt lege med Lassie.

 

Lassie er faktisk blevet rigtig god til at finde sig til rette alle steder og god til at omgås andre. Alle – både mennesker og hunde - skal bare lige ses an først, så er han den sødeste og kærligste hund som findes.

 

Jeg er meget glad for at have fået Lassie – han giver mig glæde hver eneste dag J

 

Mvh

Charlotte Fischer

 
Lav din egen hjemmeside med mono.net