Om klubben / Om agility / Retningslinjer for at træne hos VAS

Retningslinjer for at træne hos VAS

Værd at vide om agility / træning hos VAS


Sidst opdateret, den 17. juli 2015
 

Indledning
Det er primært møntet på dig der netop skal til at starte på agilitytræning med din hund, og indeholder en række råd, anvisninger og erfaringer som du forhåbentlig kan drage nytte af.

Samtidig er det et forsøg på at samle alle vores erfaringer om agility. Og vi prøver at komme hele vejen rundt. Lige fra hvordan vi synes det er hensigtsmæssigt at man optræder på træningspladsen, til anvisninger på hvordan vi træner på de enkelte agility forhindringer.

Vi vil løbende komme med tilføjelser, rettelser og ændringer til dette papir - efterhånden som vi kommer på mere vi synes skal med.

Har du gode ideer, til emner vi mangler eller kunne gøre med ved, så sig endelig til, så det kan komme med.

God fornøjelse med læsningen

Susanne Therkildsen, Marianne Engquist, Tina Hindsgaul, Per Jensen, Jytte Klarskov, Felicia Olesen, Tina Pedersen, Annette Jensen, Charlotte Fischer, Carina Andersen, Claus Mørkholm, Tina-Maria Jørgensen og Hans-Christian Pedersen.
 
 
 
 
 

Lidt om træningen
Godbidder/guffer er ofte en rigtig god hjælp til indlæring/ros. Anvend små, bløde guffer (små stykker af Frolic’er, pølser, kyllingehjerter, æbleskiver mm.). For nogle hunde er legetøj og bolde mere velegnet som motivationsfaktor, men pas på, hvordan det influerer på de andre hunde på holdet.

Når man træner agility, har man også en forpligtigelse til at hjælpe med at sætte forhindringerne frem eller rydde dem sammen igen. Det er derfor en god ide at lade hunden blive i bilen, mens vi klarer dette praktiske arbejde.

Stress er et stort problem på og udenfor agilitybanen. Vær derfor opmærksom på, at du får din hund til at falde til ro igen efter et gennemløb. Hunde, der hele tiden gør, er en stor stressfaktor for både hunde, førere og træner. Vær opmærksom på lige fra den 1. træningsgang, at din hund skal holde mund udenfor og inde på banen.

Husk, at det er forbudt at hunden gør sig ren på banen – og det er strengt forbudt at lette ben op ad forhindringerne. Husk også poser til at samle op efter din hund.

Nogle gange får I ideer til øvelser, I kan træne derhjemme. Af hensyn til indlæringens effektivitet skal det her pointeres, at man ikke skal søge at gøre det rigtige så mange gange som muligt, men det forkerte så få gange som muligt!

Træn aldrig alene på forhindringer uden tilladelse fra din træner. Selv små indlæringsfejl kan få store konsekvenser for hundens korrekte forcering af forhindringen senere eller i værste fald gøre hundens bange for at forcere forhindringen igen.

Agility skal være en sjov sportsaktivitet for både hund og fører, så husk at have en positiv indstilling, når du møder til træning. Er din dag gået rigtig dårlig, skal du måske kun træne i ultrakorte intervaller og kun med noget, du ved, vil lykkes for dig og din hund. Din træner ved ikke, hvordan dit humør er, så sig gerne, at du i dag kun går efter "succesoplevelserne".

Agility skal være en sjov sportsaktivitet for både hund og fører, men skal altid foregå på hundens præmisser og under hensyntagen til dens sikkerhed - og ikke efter førerens ambitioner.

God fornøjelse med træningen.

Lidt om agilityhunden
Agilityhunden skal være sund og rask og være i en rimelig god kondition, faktisk helst i rigtig god kondition. Hunde, der behandles med smertestillende medicin, må ikke løbe agility. Vægten skal kontrolleres, se evt. i en hundebog, hvad din hunderace bør veje og afpas fodermængden efter normalvægten for racen - ikke efter din hunds aktuelle vægt! Har du en blandingshund, er det lidt vanskeligere, men generelt kan man sige, at man skal tydeligt kunne mærke ribbenene, og der skal være "talje" på hunden.

Hunden skal have kortklippede kløer for at have et optimalt fodfæste på kontakt-feltsredskaberne. Hvis I deltager i indendørs træning/konkurrence skal hårene mellem trædepuderne også være klippet, for at sikre fodfæste på gulvtæppet.

Aldersmæssigt skal hunden være 12 måneder, før I må gå til agility træning med den, men en række forberedende øvelser kan man godt begynde på inden. For seriøst at kunne løbe agility skal hunden bl.a. lære følgende:

• Gå og løbe fri ved fod på både højre og venstre side
• Fremadsendelse
• Bliv, og Dæk og meget gerne også Stå og Sit,
• Højre og venstre drejning på afstand (fjerndirigering)
• Lystre indkald under alle forhold

Hunden skal være luftet godt af og må ikke være nyfodret, når I ankommer til træning. Det er en selvfølge, at der trænes uden halsbånd på alle agility-forhindringer af hensyn til hundens sikkerhed.

Når man starter agilitytræning har man ofte nogle forventninger om, at det er sjovt for hunden, og det derved er meget let at lære hunden at blive dygtig på ganske kort tid. Hvis det derfor viser sig, at det ikke er tilfældet eller ens hund har svært ved eet bestemt redskab f.eks. vippen, opgiver mange at fortsætte træningen, og det er en stor skam.

Der er stor forskel på forskellige hunderacers villighed til at arbejde på agilitybanen, og indenfor én race er der også stor forskel på individerne. Men alle hunde kan løbe agility succesfuldt, men førerens indsats skal indrettes efter hans/hendes hund. At købe en "agility-egnet" hund er heller ingen garanti for, at den så også bliver god til agility: Opdragelse, psyke, rangorden i flokken og tillid til fører spiller også en væsentlig rolle.
- og dens fører

Agilityføreren skal være lederen, som hunden føler tillid ved. Det opnås ved at være konsekvent og retfærdig - beskæftige sig med hunden hver dag på måder, som hunden sætter pris på. Pas på ikke at skabe nogle vaner for hunden. Lad være med at lufte hunden de samme steder hver dag, giv den nye oplevelser og udfordringer. Træn sporarbejde, gemmearbejde, problemløsnings-opgaver og giv den indimellem lov til at opleve verden på egen hånd. Træn seriøst hver dag i små intervaller. Tænk over, hvorfor din hund reagerer på agilitybanen på den måde, den gør. Løber den fra dig, kan det f.eks. være, fordi du til daglig altid lader den løbe, så snart den får snoren af.

De største problemer, vi ser på agilitybanen, bunder i problemer med samarbejdet mellem hund og fører:

Ingen kontakt mellem hund og fører
Hunden har ikke tillid til føreren
Hunden interesserer sig ikke for føreren (løber væk, uinteresseret i træningen, tisser under banegennemløb etc.) eller i værste fald: Hunden respekterer ikke føreren (lederskabsproblem)

Manglende lederskab er en hyppig årsag til, at hundene bliver aflivet. Er der problemer med lederskabet, foreslås følgende øvelser, men snak med din træner inden du går i gang med disse lederskabsøvelser:

• Landmine
• Først spise, efter familien er færdige/Først spise, når der bliver givet lov
• Hund altid sidst ud af døren, bilen m.m.
• Ruske lege, hvor fører altid vinder
• Fører bestemmer, hvor og hvornår der må tisses.
• Ingen adgang i sofa, seng m.fl.
• Når hunden har accepteret, at du er lederen, skal du huske også at støtte hunden, hvis den kommer i problemer med en anden hund

Sørg for, at træning er en positiv ting for hunden, så arbejdsglæden kan udnyttes i agilitytræningen. Hvis hunden har lavet noget ekstremt godt, skal du måske give den fri resten af træningstimen eller lave noget, som hunden forbinder med det bedste i verden (dog ikke tæver i løbetid!!!)

En god agilityfører træner på det, der er svært, og ikke det fører eller hunden allerede kan!
Sæt dig nogle mål, og få evt. stillet lige netop den forhindring op, som du har problemer med.

Spørg din træner til råds om alt mellem himmel og jord - det værste du opnår, er, at din træner ikke umiddelbart kan svare på spørgsmålet, men vil bestræbe sig på at finde et svar til næste gang.
Om forberedelse til gennemløb/opvarmning

Tisse Start med at få hunden til tisse. Indlær en kommando for dette ved dagligt at sige kommandoen hver eneste gang, hunden tisser.
Strække Sørg for at hunden strækker sig. En del hunde gør det af sig selv, når de rejser sig efter en lur, eller inden de skal ud på lufte tur. Andre gør det i forbindelse med, at de laver duftmarkering, efter de har tisset. De skraber i jorden, og det kan også tolkes/forstås som status markering, og måske bunde i lederskabsproblemer.
Øvelsen kan også indlæres ved, at man siger et bestemt ord, hver gang hunden selv strækker sig.
Den sidste mulighed er, at man selv hjælper hunden med at lave stræk/bøjeøvelser.
NB. Brug aldrig magt, hunden skal være afslappet - tal med din træner inden du begynder på "strække" træningen. For at hindre skader på hunden må det anbefales, at hunden er varmet op med massage (se nedenfor), inden man "påtvinger" hunden disse øvelser.
Massage Har til formål at smidiggøre musklerne, samtidig øges musklernes evne til at optage næring. Massage virker beroligende på hunden og skaber endvidere en god kontakt mellem hund og fører.
Gå/løbe Dernæst giver man lidt "starthjælp" til musklerne ved at gå/løbe lidt med hunden.
NB. Også godt for føreren!

Blødgøringsøvelser Herefter skal ryg, bug, og flankemuskler opvarmes. Til dette formål er de kendte samarbejdsøvelser gode: Kravle - rulle - zigzag - ottetal - ryste - rundt - hoveddrejning - nikke. Endvidere kan andre øvelser indgå, som også kunne indgå som strækøvelser: Vinke- "hænderne" op - sid pænt - danse m.m.

Springøvelser Til slut kan rundes af med lidt springøvelser: Over dit ben - igennem dine arme - eller over et alm. spring

Vand: Er det varmt, skal du måske tænke på at tilbyde hunden en smule at drikke, inden I skal løbe.

Tisse: Inden I stiller Jer klar ved start, skal hunden have tilbud om at tisse igen (specielt vigtigt for hanhunde)

Kontakt: Sørg for at holde øjenkontakt/kontakt med hunden de sidste sekunder, før I skal starte, så den også er koncentreret om den forestående opgave.

Efter løbet: En lille afslappende gåtur på 5-10 min. køler hundens muskler langsomt ned og vil sammen med lidt massage igen, forhindre ømhed i musklerne.
 
Samtidig afstresses hunden, hvilket er vigtigt, da agility er en stressende sport.

Gør plads for hunden
En af de hyppigste fejl for begynderhunde ved spring-forhindringer er vægringer - hunden løber uden om forhindringen eller stopper op foran forhindringen. Årsagen hertil er typisk førerfejl:

• Der anvendes den forkerte arm til at dirigere hunden, brug stort set altid den arm/hånd/skulder, der er nærmest hunden.
• Der bliver ikke givet en kommando (håndsignal/kropssprog eller verbalt) i rette tid, en meget lydig hund (eller en, der ikke er glad for at springe) vil derfor ikke tage springet.
• Fører løber for tæt på vingerne på springet, typisk fordi hunden "klistrer" til føreren, ikke kan fremadsendes eller ikke er sikker på kommandoen "spring". På et tidspunkt bliver føreren derfor nødt til at stoppe sin bevægelse fremad og løbe udenom vingen. Derved indikerer vedkommende at hunden heller ikke skal løbe fremad.
• Fører løber for tæt på spring i situationer, hvor hunden skal krydse ind foran fører (det er vigtigt at man træner meget i disse situationer for at finde ud af, hvor den rigtige afstan¬d er for ens hund).
• Ved indkald ses ofte, at føreren placerer sig tæt bagved springet, derved tør hunden ikke tage springet, fordi den ikke mener, der er plads til at lande. (betragt din hunds springstil og find ud af i hvilken afstand, den lander efter springet).
• En anden forhindring, hvor der ikke bliver givet nok plads til hunden, er ved slalom. Problemet ses især, når man anvender en normal slalomforhindring ved indlæring ("ben" metoden", "godbids" metoden). Herved vænner vi os til at være tæt ved siden af hunden. For de små hunde er det ofte ikke et problem, men for de større hunde er det nødvendigt, at de har plads til at svinge med kroppen. Specielt når der trænes på at øge farten, er det vigtigt, at hunden har plads nok. Start med at lære hunden at tage slalom uden håndbevægelser, brug evt. benene til at styre hunden. Når det sidder fast, øges afstanden til slalom gradvis 5-10 cm ad gangen, brug evt. stadig benene til at demonstrere "rytmen" for hunden. Når man kan gå ca. 1 m ved siden af slalom, kan man begynde at indøve indkald og fremadsendelse med slalom, start med 4 slalompinde og øg gradvis antallet.

HUSK igen, at der er forskel på hunde - også indenfor samme race - nogle er specielt velegnede til at arbejde langt væk fra føreren, og kan derfor være mere sensible overfor en fører, der går tæt på dem. Har man en sådan hund, skal man træne masser af tillidsøvelser, specielt "siksak" og "ottetal" er gode øvelser til at gøre en sådan hund tryg ved tæt kontakt med føreren.

Har du til gengæld en hund, der ikke viger fra din side, skal du træne selvstændig-hedsøvelser med hunden, problemløsninger (godbid under kop etc.), fremadsendel-se, søge, "sit stå dæk" på afstand o. lign er gode øvelser til dette formål. Lær evt. din hund at gå på afstand af dig: På det andet fortov, på den anden side af hegnet, brug en pind med et flag el. lign. på.
Vallensbæk Agility Sport